Opdateret
Fristen for slutafregninger er udsat til den 30. november 2022 og gælder for følgende ordninger:
- Kompensation for faste omkostninger i en eller flere perioder mellem 9. juli 2020 og 28. februar 2022
- Kompensation for tabt omsætning i en eller flere perioder mellem 1. september 2020 og 28. februar 2022
- Lønkompensation i en eller flere perioder mellem 30. august 2020 og 15. februar 2022.
Oprindeligt notat af d. 12/9-22
Virksomheder, der har modtaget Corona-kompensation i sidste halvdel af 2020 eller senere, skal indberette slutafregning senest 30. september 2022.
Hvis din virksomhed har modtaget Corona-kompensationsordninger for sidste halvdel af 2020 eller senere, skal der foretages indberetning af de realiserede tal senest 30. september for følgende ordninger:
• lønkompensation,
• kompensation for tabt omsætning, eller
• kompensation for faste omkostninger, skal
Da den oprindelige udbetaling af Corona-kompensation kan være baseret på virksomhedens forventninger til udviklingen og anslåede tal for kompensationsperioden, kan slutafregningen med realiserede tal til Erhvervsstyrelsen, medføre reguleringer til den tidligere udbetalte kompensation i både opad- og nedadgående retning.
Udfordringer med slutafregning for faste omkostninger
Baggrunden for de forventede udfordringer med kompensation for faste omkostninger er mange, og især:
• Hvordan afklares, om en omkostning fast, eller om den er variabel? – eller blandet?
• Hvordan periodiseres omkostningen?
• Hvordan afklares, om en omkostning med rimelighed kunne have været afværget? (I så fald er omkostningen ikke kompensationsberettiget)
• Hvordan afklares, om en omkostning er anvendt og afholdt i Danmark? (Det er en betingelse for at modtage kompensation)
• Hvordan dokumenteres, at den samlede omsætningsnedgang er en følge af COVID-19?
Har din virksomhed sikret sig den fornødne dokumentation?
Med baggrund i de forventede udfordringer opfordres virksomhederne derfor til at sikre sig den fornødne dokumentation for den foretagne indberetning, herunder også at sikre sig dokumentation for de subjektive overvejelser virksomheden har gjort sig om de forskellige problemområder.
Arbejdsopgaven vil for nogle virksomheder være betydelig – og Indberetningsfristen nærmer sig. Hvis en virksomhed ikke indberetter de faktiske data om kompensation for faste omkostninger til tiden, vil virksomheden modtage en rykker med en frist på 30 dage.
Såfremt du har spørgsmål til de gældende hjælpe-/støttepakker kan Leth & Partnere kontaktes på telefon 43909500 eller på e-mail info@lepa.dk.